Mosen II Tekst er Copyright Rud Tingmose
| Jeg lader mig fange af mosen sætter mig på kanten af det største hul kryber længere ned mod jorden så kulden kan stryge af over mig det stikker i mine ben de er begyndt at sove må hellere se at komme hjem før stilheden trænger sig ind på mig det varer altid så længe at få dem kastet af sig igen mørket er blevet dybere og jeg ser opad stjernerne er også væk nu og gik der ikke nogle svage sus gennem træerne jo poplernes blade var begyndt at rasle jeg må hellere se at komme hjem.
|